Hvad er Grimms lov i lingvistik?

Grimms lov definerer et af de sproglige fænomener i de germanske sprog, hvor visse konsonanter, der er arvet fra indoeuropæiske sprog, undergik ændringer i deres udtale. For eksempel blev nogle stemmeløse stopkonsonanter stemmeløse frikative konsonanter: p → f; t→th.

Grimms lov: oprindelse og karakteristika

Baggrunden for Grimms lov

I det 19. århundrede opstod nogle af de grundlæggende principper i forbindelse med modifikationen af ​​nogle konsonanter, som senere skulle udvikles i Grimms lov. Dette skete hovedsageligt, fordi flere af tidens lærde dedikerede sig til studiet af indoeuropæiske sprog ud over de grene, der normalt blev studeret på det akademiske område, såsom græsk og latin, og udvidede til andre sprog såsom tysk eller engelsk .

Den tyske filolog Friedrich Schlegel (1772-1829) var et af medlemmerne af den berømte Jena-kreds, hvor den tyske romantikbevægelse opstod. Han var pioneren inden for komparativ filologi, en disciplin, der studerer og sammenligner sprog for at rekonstruere det fælles forfædres sprog mellem dem. I sit værk On the Language and Wisdom of the Indians (1808) sammenlignede han sanskrit med andre sprog som latin, græsk og persisk og anerkendte betydningen af ​​indoeuropæiske sprog i Europas sprog. I 1806 opdagede han korrespondancen mellem det latinske fonem /p/ og det germanske fonem /f/.

Den danske filolog Rasmus Rask (1787-1832) var en anden af ​​pionererne i studiet af konsonanternes udvikling. Rask studerede på Københavns Universitet og udmærkede sig ved sin evne til at lære sprog. I hans værker skiller hans kendskab til latin, græsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk, tysk og persisk sig ud. På sine rejser gennem Indien lærte han de indoeuropæiske sprog og deres forhold til europæiske karakterer.

Jacob Grimms bidrag

Jacob Grimm (1785-1863), var en tysk sprogforsker, betragtet som grundlæggeren af ​​historisk eller diakron grammatik, en disciplin, der studerer ændringen eller udviklingen af ​​et sprog over tid og dets forhold til andre sprog. Sammen med Wilhem Grimm kompilerede han også eventyr og populære legender, der senere blev kendt under navnet Brødrene Grimm.

Jacob Grimm studerede jura i Tyskland og Paris og arbejdede senere også som bibliotekar og lærer. Grimm helligede sig studiet af tysk lingvistik og litteratur og udviklede ordbogen over det tyske sprog .

Grimm skilte sig også ud for andre bidrag til moderne lingvistik, hovedsageligt for sine studier af germansk og udviklingen af ​​dens lyde. I 1822 formulerede og beskrev han den første fonetiske konsonantmutation, som nu er kendt som Grimms lov. Dette inkluderede beskrivelsen af ​​de fonetiske modifikationer, der fandt sted i de germanske sprog fra indoeuropæisk, et sprog rekonstrueret gennem studiet af indoeuropæiske sprog afledt af det, såsom hettitisk, sanskrit og andre.

Hvad er Grimms lov

Grimms lov er defineret som et sæt regler, der angiver, hvordan nogle germanske bogstaver adskiller sig fra deres indoeuropæiske modstykker med hensyn til deres udtale.

Denne lov forklarer arten af ​​de fonetiske ændringer, som de germanske sprog undergik engang i det første århundrede e.Kr.. Dette fænomen opstod samtidigt og systematisk over tid, indtil stemmeløse indoeuropæiske stopkonsonanter blev stemmeløse frikativer på germansk ; stemte stop blev stemmeløse; og aspirerede stemte konsonanter blev uaspirerede stemte stop.

Stemmeløse stopkonsonanter til stemmeløse frikativer

Under hensyntagen til de foregående tabeller er det muligt at observere de forskellige ændringer, som konsonanterne gennemgik. Grimms lov hævder, at de stemmeløse stopkonsonanter af indoeuropæisk blev de stemmeløse frikative konsonanter af germansk, således:

p → ft
→ θk
→ h

Eksempler:

• Sue p → swe f (at sove)
• T rei → th reo (tre)
• K uon → h und (hund)

Stemmede stopkonsonanter til stemmeløse stop

Grimms lov fastslår, at de stemte stopkonsonanter af indoeuropæisk bliver de stemmeløse stop for germansk:

b → p
d → t
g → k

Eksempler :

• B el → p al (stærk eller svag)
• Pe d → fo t (fod)
• G in → c neo * (knæ)

*I dette tilfælde svarer bogstavet “c” til fonemet /k/

Stemmede aspirerede konsonanter til stemte uaspirerede stop

Grimms lov hævder også, at indoeuropæiske aspirerede stemte konsonanter bliver germanske uaspirerede stemte:

bh → b
dh → d
gh → g

Eksempler:

• Bh er → b er (at bære)
• Dh e → d på (sted)
• Ve gh → ga-vi g -an* (at skubbe)

*Dette eksempel kommer fra gotisk, et andet af de germanske sprog.

Anden relateret lov

Den danske sprogforsker Karl Verner (1846-1896) var en anden af ​​de store forskere i forholdet mellem de indoeuropæiske sprog og germansk. Faktisk blev resultaterne af hans forskning navngivet til hans ære som Verners lov, hvilket udvider begreberne i Grimms lov.

Interessant nok opdagede Karl Verner sin interesse for at lære flere sprog efter at have læst filologen Rasmus Rasks værk. Han studerede germanske, slaviske og orientalske sprog med speciale i gotisk. Senere fokuserede han også på studiet af udviklingen af ​​germansk og de indoeuropæiske sprogs indflydelse på den.

Verners lov fokuserer på uregelmæssigheder og undtagelser, der ikke er inkluderet i Grimms lov. Verner bemærkede, at nogle lyde ændrede sig afhængigt af deres placering i ordet. Dette forårsagede andre modifikationer, ud over dem, der er angivet af Grimm.

Efterfølgende lykkedes det ham at forklare undtagelserne fra Grimms lov, hvilket validerede nævnte lov og gav igen anledning til Verners lov.

I dag supplerer Verners lov Grimms lov, og begge anses for væsentlige i studiet af historisk lingvistik.

Fonemet ændres i henhold til Grimm og Verners love

Bibliografi

• Bel Rafecas, N.; Benítez Burraco, A. Introduktion til lingvistik. (2016, 2. udgave). Spanien. Akal Editions.
• Marcos Marín, F. Introduktion til lingvistik: historie og modeller. (1990). Spanien. Syntese.
• Tesaurus. (1981, bind XXXVI, nr. 3). Bernal Leongómez, J. Formulering af fonologiske love . Cervantes Virtual Center. Tilgængelig på: https://cvc.cervantes.es/lengua/thesaurus/pdf/36/TH_36_003_144_0.pdf
• Álvarez, J. Indoeuropæisk lingvistikkursus #4: Centum/satem-sprog, Grimm og Verners lov, glottalic hypotese . Tilgængelig på: https://academialatin.com/curso/linguistica-indoeuropea/oclusivas-centum-satem-grimm-verner/