Tabla de Contenidos
En holofrase er en sætning, som normalt består af et enkelt ord, der har en kompleks betydning. Holofrasen omfatter komplette handlinger eller begreber inden for et enkelt simpelt udtryk og er et fænomen, der forekommer i hverdagssproget i ord som “okay”. Inden for sprogtilegnelse er holofraser de ord, som børn bruger til at kommunikere ideer, som i voksensprog kræver komplekse sætninger. For eksempel, når et lille barn blot siger “vand”, kan det svare til “Jeg er tørstig, jeg vil have vand.”
Holofraser består normalt kun af ét ord, men det er ikke altid tilfældet, da de kan være lidt længere sætninger, som børn opfatter som ét. Et eksempel kan være “ahí ‘ta” for at angive placeringen af noget eller nogen.
Udtrykket “holofrase” har sin oprindelse i 1960’erne, hvor psykolingvist Martin Braine foreslog teorien om, at enkelte ord brugt i den tidlige barndom omfattede kommunikative funktioner så brede som en sætning. Det er derfor, han kaldte dem “holofrastiske” eller et-ords udsagn.
Første ord og holofraser
Den måde, hvorpå børn tilegner sig og udvikler sprog, har været af stor interesse i disciplinerne psykologi og sociolingvistik. Hans undersøgelse er sædvanligvis fokuseret på børn i den tidlige barndom, fra de begynder at tale til omkring tre års alderen.
Nyfødte babyer laver gutturale lyde og gråd, der er simple opfordringer til opmærksomhed. Efterhånden som de vokser, tager de selv de ord, de hører omkring dem, for at kommunikere deres ønsker og behov. Babyer begynder at pludre ord omkring seks måneder, men det er ikke før det første år, at disse tager form af ord som “mama” eller “dada”.
Fortolkning og kontekst af holofraserne
Sprogbrug, herunder den holofrasiske fase (ca. 18-36 måneder), er en vigtig måde at spore børns udvikling på. På dette første sproglige stadie kan de navngive genstande og personer, samt udtrykke ønsker og beskrive handlinger (Danesi, 2003).
Med den videre udvikling følger også større kompleksitet i betydningen af spædbørns holofraser. For eksempel, afhængigt af konteksten, kan holofrasen “mor” betegne et udsagn (“det er mor”) eller et spørgsmål (“hvor er mor?”). Af samme grund kan det være svært at fortolke dem, og det er umuligt at bruge en holofrase som den eneste metrik til at forstå, hvad barnet ønsker at udtrykke.
Efterhånden som deres sprogbrug udvikler sig, går meget små børns kommunikation ud over ord, og det er vigtigt at tage hensyn til deres gestus og kontekst for at forstå, hvad de forsøger at kommunikere. Holofrasen ville derfor være et element inden for et sæt kommunikationsformer, der inkluderer det verbale og det non-verbale (Lightfoot et al ., 2008).
Bruger voksne holofraser?
Selvfølgelig. Voksne bruger holofraser konstant, specielt dem, som deres sproglige kontekst har accepteret som forståelige eller universelle. Et tydeligt eksempel, som vi bemærkede i begyndelsen af denne artikel, er ordet “okay”, som i mange spansktalende lande, såvel som i den engelske verden, forstås som “alt er fint”. Selvom de kan være længere end traditionelle holofraser, bruges idiomer og idiomer på samme måde, hvilket angiver en kompleks betydning, der ikke er synlig bogstaveligt i de anvendte ord.
Vi taler også om holofraser i stærkt agglutinative eller polysyntetiske sprog. I denne type sprog kan et enkelt ord indeholde alle de grammatiske elementer, der betyder en kompleks sætning.
Studiet af holofrasen
Begrebet holofrase har været i brug i næsten 60 år, og i dag stiller nogle akademikere spørgsmålstegn ved dets relevans som begreb. For eksempel foreslår Hobbs (2005), at der ikke er bevis for, at der er en “holofrastisk fase”, der adskiller sig fra det stadie, hvor små børn kommunikerer med et enkelt ord. Selvom brugen af udtrykket “holofrase” er ret accepteret, er det vigtigt at huske på, at psykolingvistik er en dynamisk og voksende videnskab, hvis begreber fortsætter med at udvikle sig.
Kilder
- dansk, Marcel. Andetsprogsundervisning . Springer, 2003.
- DeVilliers, Jill og Peter DeVilliers. Sprogtilegnelse . Harvard University Press, 1979.
- Hobbs, Jerry R. “Oprindelsen og udviklingen af sprog: En plausibel stærk AI-konto.” Action To Language via Mirror Neuron System. Cambridge University Press, 2005.
- Lightfoot, Cynthia et al. Børns udvikling . 6. udg. Worth Publishers, 2008.
- Rowe, Bruce M. og Diane P. Levine. En kortfattet introduktion til lingvistik. 4. udg. Routledge, 2014.
- Tag den, Michael. Konstruktion af et sprog: En brugsbaseret teori om sprogtilegnelse . Harvard University Press, 2003.
